Der kan bl.a. søges støtte til følgende:
- En god start i Danmark, ansøgningsfrist den 7. december 2022.
- Feriehjælp og skolestarthjælp, ansøgningsfrist den 30. april 2023.
- Seniornet, et projekt for enlige ældre over 65 år. Ansøgningstidspunkt kommer.
Der er f.eks. mulighed for at søge om hjælp til børn i daginstitution, børn i skoler samt til de børn, som ønsker at deltage i fritidsaktiviteter. Hjælpen består af et gavekort på kr. 1.500 til en gaveshop, hvor der f.eks. kan købes støvler, skoletaske, madkasse, fodboldsudstyr, badminton ketcher m.m. Familien skal i ansøgningen oplyse hvilket barn, der søges til samt om det er til daginstitution, skole eller fritidsaktivitet. Der er mulighed for at søge til fire børn/aktiviteter i prioriteret rækkefølge.
Kriterierne er som Dansk Folkehjælps øvrige hjælpeprogrammer, dvs.:
- Familier med børn under 18 år og som i dette tilfælde er flygtet fra invasionen i Ukraine, herunder familier, som har haft andre børn med fra Ukraine.
- Familier, som har modtaget opholdstilladelse i Danmark samt er på overførselsindkomst.
Man kan søge støtte her: https://ansogning.folkehjaelp.dk/