Nordfyns Kommune logo, til forsiden

Brugerbetaling for miljøtilsyn, miljøgodkendelser og miljøtilladelser

Der skal betales for den tid, kommunen bruger i forbindelse med miljøtilsyn, miljøgodkendelser og miljøtilladelser. Timesatsen fastsættes af Miljøstyrelsen og reguleres årligt.

For husdyrbrug og erhvervsmæssige dyrehold opkræver kommunen brugerbetaling for udarbejdelse af miljøgodkendelser, miljøtilladelser og udførsel af miljøtilsyn i henhold til brugerbetalingsbekendtgørelsen.

Sagsbehandling, herunder f.eks. miljøgodkendelser og udførte tilsynsaktiviteter, skal i 2025 betales med kr. 487,25 kr. pr. time. Taksten fastsættes og reguleres af Miljøstyrelsen. Brugerbetalingen er fritaget for moms.

I tidsforbruget indgår både tid anvendt på selve ejendommen og tid uden for ejendommen, anvendt til forbe­redelse, opfølgning, rapportskrivning etc. Kørsel til og fra virksomheden indgår ikke i tidsforbruget.

Kommunen registrerer løbende de timer, der bruges.

Der sendes regning én gang årligt i november måned. Regningen dækker forbrugt tid for brugerbetalingspligtige opgaver udført i perioden fra 1. november i det foregående år til 1. november i indeværende år.

For godkendelse og tilladelse af husdyrbrug omfattet af husdyrbruglovens § 16 a eller § 16 b eller efter de tidligere regler i husdyrbruglovens § 11, § 12, opkræves der kun 80 % af det samlede beløb. For miljøtilsyn med husdyrbrug og erhvervsmæssige dyrehold opkræves fuld takst.

Der er ingen mulighed for at fravige reglerne, og der kan ikke ankes over brugerbetalingen.

Kontakt Natur & Miljø

Natur og Miljø, Otterup Rådhus
Rådhuspladsen 2
5450 Otterup

Mandag

09.00 - 15.00

Tirsdag

09.00 - 15.00

Onsdag

09.00 - 15.00

Torsdag

09.00 - 17.00

Fredag

09.00 - 13.00