For langt de fleste mennesker er familielivet der, hvor man finder lykke, tryghed og kærlighed. Men livet i en familie kan være udfordrende i forhold til at få hverdagen til at hænge sammen, når man både skal jonglere fuldtidsjobs, fritidsaktiviteter, praktiske gøremål og samvær med familie og venner.
Bosætter du dig på Nordfyn, har du mulighed for at opleve en større ro i hverdagen med mere frihed og plads til at leve. Vores attraktive kvadratmeterpriser giver dig nemlig noget mere for pengene. På den måde er der råd til flere ting. Ting, som virkelig betyder noget for dig.
Derudover har du på Nordfyn alt det, du har brug for i hverdagen. Der er fine skoler og dagtilbud, gode indkøbsmuligheder og ikke mindst et godt sammenhold og et stærkt foreningsliv i vores mange lokalsamfund. De fleste børn og unge kan desuden selv cykle til og fra skole og fritidsaktiviteter via gode stisystemer. Det giver en frihed og tryghed i hverdagen.
Udeskole og udedagtilbud
På Nordfyn dyrker vi udelivet - også i vores skoler og dagtilbud. Derfor vil du opleve færre klodser og flere haletudser i de nordfynske daginstitutioner. I skolerne rykkes undervisningen ofte ud af klasseværelset til relevante omgivelser - måske med landmænd og lystfiskere bag "katederet".
Vi mener nemlig, at leg, læring og frisk luft er med til at styrke børn og unges fantasi, motorik, fællesskaber og almene trivsel. Og vi vil gerne have endnu flere med ud i det fri. Fordi det er sundt. Fordi det er smukt. Men mest af alt, fordi det er dejligt.
På Nordfyn finder du derfor flere natur- og skovbørnehaver, hvor børnene med garanti får røde kinder og snavsede fingre. Derudover har flere dagtilbud Friluftsrådets grønne mærkningsordning 'Grønne Spirer', der har stor fokus på udeliv, natur, miljø, samt en grøn og sund hverdagskultur.
Kultur i dagtilbud og skoler
På Nordfyn vil vi gerne give vores børn og unge en god dannelse inden for eksempelvis musik, kunst, film, foto, teater og kulturarv – allerede fra de er helt små.
Musik bidrager blandt andet til børns naturlige udvikling og kompetencer, idet sange, toner, rytmer og bevægelse stimulerer både motorikken, sproget, koncentrationen og det sociale fællesskab. Derfor er det en fantastisk gave, at alle 0-5-årige børn i vores kommunale dagtilbud hvert år oplever et professionelt musikforløb med dygtige musikpædagoger fra Nordfyns Musikskole.
Derudover møder de nordfynske børn og unge kulturen på forskelligvis gennem en såkaldt Kulturel Rygsæk. Rygsækken er et tilbud til alle dagtilbud og skoler, hvor der er en kulturel oplevelse for hvert alderstrin.
I dette skoleår har vores børn og unge blandt andet haft besøg af en mundtlig fortæller, været på besøg på Kunstmuseum Brandts, haft en danseworkshop på Det Kongelige Teater - Balletskolen i Odense, været på besøg på Besættelsesmuseum Fyn, haft en poetry slam-workshop og haft besøg af en forfatter.
Se en oversigt over vores skoler og dagtilbud
Mød nordfynboerne
Thomas og Nadia
Thomas og Nadia Thomas og Nadia flyttede til Morud, da de ledte efter et roligt og naturskønt sted, hvor de kunne slå sig ned og stifte familie.
Rådhuspladsen 2
5450 Otterup
Mandag | 09:00-15.00 |
Tirsdag | 09.00-15.00 |
Onsdag | 09.00-15.00 |
Torsdag | 09.00-17.00 |
Fredag | 09.00-13.00 |