Nordfyns Biblioteker og Nordfyns Kommune inviterer børn og unge fra 7 år og op til kreative workshops på bibliotekerne i Otterup, Søndersø og Bogense. Du skal skabe med hænderne, arbejde med farver, former og materialer – og selvfølgelig tage dit værk med hjem bagefter!
Workshopsene er for børn og unge, som har lyst til at prøve kræfter med materialer som keramik og træ. Hver deltager skal have en voksen med, som indgår aktivt i workshoppen. Bemærk, at flere af aktiviteterne foregår udendørs, så tag tøj på efter vejret.
Der er kun få pladser – så tilmeld dig i god tid.
Tilmelding foregår via nordfynsbib.dk (klik her)

Mandag d. 13. oktober 2025, kl. 10.00-12.30 – Otterup Bibliotek
Dekoration af keramik med Nordfyns Billedskole.
Mal på keramik og skab dit eget visuelle udtryk med farver og mønstre.
Tirsdag d. 14. oktober 2025, kl. 10.00-12.30 – Søndersø Bibliotek (ude)
Træskulpturer med træskærer Daniel Sørensen.
Byg en stor skulptur af trærester med hammer, søm og planker!


Torsdag d. 16. oktober 2025, kl. 10.00-12.30 – Bogense Bibliotek (ude)
Træsnit med træskærer Daniel Sørensen.
Prøv kræfter med træsnitning og lav din egen lille figur eller redskab i træ.
Workshopsene er en del af indsatsen Visuel Kultur under Kulturregion Fyn, som Nordfyns Kommune er en del af. I Nordfyns Kommune sætter vi bl.a. fokus på kunsthåndværk som en vigtig del af visuel kultur – og vi inviterer derfor børn og unge til at opleve skaberglæde i praksis.
Rådhuspladsen 2
5450 Otterup
Mandag | 09:00-15.00 |
Tirsdag | 09.00-15.00 |
Onsdag | 09.00-15.00 |
Torsdag | 09.00-17.00 |
Fredag | 09.00-13.00 |