Hvad er omfattet af ordningen?
En henvendelse til whistleblowerordningen er omfattet af reglerne om beskyttelse af whistleblowere, hvis henvendelsen indeholde oplysninger om/mistanke om konkrete lovovertrædelser. Det vil sige forhold, som er i strid med gældende ret. Det kan fx være oplysninger om misbrug af offentlige midler, ulovlige instrukser til medarbejderne eller lignende alvorlige forhold.
Hvad er ikke omfattet af ordningen?
Forhold som vedrør arbejdsmiljø, samarbejdsvanskeligheder eller generel ledelse o.l. er som udgangspunkt ikke omfattet af ordningen. Heller ikke selv om disse forhold, kan være medvirkende til, at der sker fejl, som kan karakteriseres som lovbrud. Sådanne forhold kan derimod behandles under arbejdsmiljøorganisationen eller MED-organisationen.
Whistleblowerordningen er lovpligtig
Whistleblowerordningen er lovpligtig for alle landets kommuner og større virksomheder. Hensigten er at skabe større gennemsigtighed med offentlige myndigheder og større virksomheder, for derigennem at standse eller måske endda helt undgå ulovligheder. Initiativet kommer fra EU, og er som sådan lovpligtigt for alle større virksomheder inden for EU.
Whistleblowerordningen er ekstern i Nordfyns Kommune
Nordfyns Kommune har valgt at indgå en aftale med et eksternt advokatfirma om, at alle indberetninger screenes af dem i forhold til om de er omfattet af ordningen. På den måde sikres en uvildig vurdering. Er indberetningen omfattet, vil der blive iværksat en undersøgelse, som det eksterne advokatfirma står for med sparing fra whistleblowerenheden i Nordfyns Kommune. Den interne whistleblowerenhed består af stabschef for Strategi og Politik, chef for Økonomi og Løn, og kommunens databeskyttelsesrådgiver.
Beretning om whistleblower-aktivitet
Whistleblowerordningen i Nordfyns Kommune blev godkendt af Økonomiudvalget den 10. november 2021.
Ordningen er oprettet efter reglerne i 'Lov om beskyttelse af whistleblowere'.
Kontakt Strategi og Politik
Bogense Rådhus
Østergade 23
5400 Bogense
Mandag-Onsdag | 9.00 - 15.00 |
Torsdag | 9.00 - 17.00 |
Fredag | 9.00 - 13.00 |