Nordfyns Kommune logo, til forsiden

Nordfyn: Hvor kommer der fjernvarme?

Hvor kommer der fjernevarme? Det er det hyppigst stillede spørgsmål til Bogense Forsyningsselskab, Fjernvarme Fyn og Nordfyns Kommune, efter krigen i Ukraine brød ud og sendte olie- og gaspriserne på himmelflugt.

COLOURBOX52428495.jpg

Husstande med olie eller naturgasopvarmning skal senest den ved udgangen af 2022 have besked, om de på et tidspunkt kan blive tilsluttet fjernvarme, og hvornår de skal beslutte sig.

 

Forsyningsselskaberne og Nordfyns Kommune arbejder på højtryk for at skabe mere klarhed over, hvor der på sigt kan komme fjernvarme. Som lovgivningen er nu, er der dog en række forhold, der skal belyses, før forsyningsselskaberne kan melde endeligt ud. Blandt andet er det endnu uklart, hvilke konsekvenser aftalen, indgået mellem KL og regeringen den 30. juni 2022, har i forhold til finansiering og afskrivning på nye fjernvarmeprojekter.

 

Nu er der imidlertid udarbejdet en foreløbig liste over områder, som i øjeblikket undersøges. Det er dog endnu ikke muligt at komme med en nærmere udmelding om tidshorisonten.

 

Se listen her

 

Listen ajourføres løbende, og efterhånden som mulighederne afdækkes, kan der komme yderligere områder i betragtning.

 

Henvendelser om de konkrete områder og ejendomme skal ske til forsyningsselskaberne.
 

Henvendelser om den generelle varmeplanlægning og myndighedsspørgsmål rettes til Nordfyns Kommune.

Kontaktinformation

Bogense Forsyningselskab: post@bogense-forsyningsselskab.dk

Fjernvarme Fyn: kontakt@fjernvarmefyn.dk

Nordfyns Kommune: post@nordfynskommune.dk